FEM HALLELUJA’S FOR HÄNDEL

Det berømte, langsomme tema, som nogle kalder Händels Largo, siges at være blevet et populært valg til gangsterbegravelser, efter at have været anvendt i Soprano’s.

EN DRIFTIG HERRE

Händel var en driftig herre fra Tyskland, der blev en af barokkens konger. Han fik kæmpesucces i London i 1700-tallet med sine italiensk inspirerede operaer, storslåede oratorier og fængende orkesterstykker. Händel var involveret i flere operakompagnier, og komponerede tillige på bestilling fra det engelske hof.

42 OPERAER

Händel skrev ikke mindre end 42 operaer. Mine favoritter er Agrippina i Barrie Koskys top-underholdende sex-møder magt-iscenesættelse fra München og Robert Carsens pragtfulde reality-show version af Il Trifono (Tidens og Visdommens triumf), der væltede Salzburg festspillene med Cecilia Bartoli i spidsen.

STRAM MUSIKALSK STRUKTUR

Händels operaer er ofte ret lange og stiller krav til opfindsom iscenesættelse. Arier følger gerne en stram A-B-A struktur, hvor første del er melodien, anden del en melodisk kontrast og tredje del en udvidet gentagelse af første. Feks. byder Alcina på 44 arier, et mylder af korstykker og en masse recitativer i et kompliceret plot. Det kan godt blive en lang aften.

FINGREREN PÅ PULSEN

Händel havde fingeren på pulsen og var ikke bange for at skifte stil og genre, når moden skiftede. Da den italienske operadille ebbede ud, slog Händel med god sans for business over i oratorier, der kunne opføres uden dyre kostumer og scenografi. Messias med det fænomenale Halleluja-kor er et af musikhistoriens højdepunkter.

GENBRUG ER GULD

Händel var kendt for at genbruge sine gyldne, melodiske temaer på tværs af kompositioner og sammenhænge. Den kendte, smukke og udtryksfulde arie Lascia Ch’io Pianga fra Rinaldo, findes også både som dansemusik i Almira og som arie i Trifono under titlen Lascia La Spina). Gør det noget?

Flere smagsprøver

FEM OPERAER DER GIK POLITIK I

FEM OPERAER DER GIK POLITIK I

Grev Almaviva vil bruge sin feudalret til at få den første nat med Figaros kommende hustru. Tjeneren lægger fælder for sin arbejdsgiver og ender med at tage fusen på sin herre. At tage gas på adelen var revolutionært, og Mozart var heldig, at kejser Josef 2. tillod...

læs mere
FEM FATALE OPERAKVINDER

FEM FATALE OPERAKVINDER

Carmen er bad news. En uimodståelig, men selvisk kvinde, der hævder sin frihed på bekostning af alle andre. Den forførende roma lever røverlivet med sine smuglervenner, når hun ikke fordrejer hovedet på mænd, der krydser hendes vej i Bizets mesterværk.En tilfangetaget...

læs mere