BESTIL DIN PLADS I GOD TID
Et enormt udbud af online underholdning er paradoksalt nok med til at give live events mere nerve. Opera er en vild blanding af musik, sang og spektakulært sceneshow, der giver en unik realtidsoplevelse. Hold øje med teatrets hjemmeside og bestil i god tid, for der er blevet rift om pladserne.
FÅ STYR PÅ DIN TIMING
Operaen er et sted hvor du kommer for at se – og blive set. Undgå at komme halsende i sidste øjeblik. Det er kvalitetstid at hænge ud i operafoyeren og iagttage ankommende publikum, mens du nyder et glas bobler og tapper ind i den særlige operastemning.
TJEK PÅ PLOT OG TEMAER
Opera er sjældent højtlæsning for dværge. Selv rutinerede operagængere kan fare vild i spændende opsætninger. Det bliver en meget bedre forestilling, når du har nogenlunde styr på handlingen og de temaer, der gør den relevant lige nu. Læs på nettet hjemmefra eller tjek programnoterne.
DRESS UP
Har du også skabet fuld af pænt tøj du bruger alt for lidt? Opera er en perfekt anledning til at skrue op for charmen. Et festklædt publikum sætter den særlige operastemning og viser respekt overfor de mange kunstnere og backstagefok, der knokler for at give dig en flot oplevelse.
BESTIL TIL PAUSEN
Pausedrinks er en vigtig del af showet. Bestil altid i baren på forhånd, ellers tilbringer du pausen i en lang kø, og når hverken toiletbesøg eller den vigtige pausesnak, hvor du samler op på forestillingen sammen med dine operaledsagere. Det er vigtigt at have tjek på rutinerne.