OPERAENS FEM STØRSTE TÅREPERSERE

Opera er specialdesignet til at lege med dine følelser. De fleste operaplots er emotionelt udfordrende med maser af død, svigt og bedrag. Stort orkestrer lægger pres på dine sanser med kaskader af vellyd. Man skal være en kold skid, hvis man ikke kan knibe en tåre i operaen.

LA BOHÈME

Operahistoriens største tåreperser. Kun de allermest forhærdede kan stå imod, når den fattige bohème-kunstner Rodolfo indser, at hans elskede Mimi er tabt til tuberkulosen, og dødsbasunerne lyder i Puccinis gribende finale.

SØSTER ANGELICA

I syv år har Angelica drømt om sin søn, der blev taget fra hende ved fødslen. Da hun erfarer hans død, tager hun gift for at møde drengen i Paradis. For sent husker hun, at selvmordere ikke kommer i himmelen – men højere magter gør en undtagelse, og den lille dreng stormer ind på scenen, hvor de forenes i en Puccini-tåreperser af de helt vilde.

MADAME BUTTERFLY

Efter bryllupsnatten med den unge, eksotiske geisha, skrider den amerikanske søofficer fra det hele. Tre år senere dukker han op med sin nye kone, for at hente sin søn. Madame Butterfly giver drengen bind for øjnene og begår harakiri, mens publikum græder som pisket.

KATJA KABANOVA

I Janáceks tårevædede tragedie lider vi med Katja Kabanova, der er fanget i et kærlighedsløst ægteskab med en uduelig drukkenbolt og en svigermor fra helvede. Efter en uforløst udenoms-flirt drukner hun sig i Volga af skam og fortvivlelse over sin udsigtsløse fremtid.

LA TRAVIATA

Violetta er en beundret, parisisk luksusprostitueret, der uventet involveres i passioneret kærlighed med unge Alfredo af pæn familie. Forholdet viser sig umuligt i en hyklerisk, social kontekst. Tragedien toppes af, at Violetta er døende af tuberkulose. La Traviata byder på en perlerække af Verdi’s hit-arier i et gribende plot.

Flere smagsprøver

FEM OPERAER DER GIK POLITIK I

FEM OPERAER DER GIK POLITIK I

Grev Almaviva vil bruge sin feudalret til at få den første nat med Figaros kommende hustru. Tjeneren lægger fælder for sin arbejdsgiver og ender med at tage fusen på sin herre. At tage gas på adelen var revolutionært, og Mozart var heldig, at kejser Josef 2. tillod...

læs mere
FEM FATALE OPERAKVINDER

FEM FATALE OPERAKVINDER

Carmen er bad news. En uimodståelig, men selvisk kvinde, der hævder sin frihed på bekostning af alle andre. Den forførende roma lever røverlivet med sine smuglervenner, når hun ikke fordrejer hovedet på mænd, der krydser hendes vej i Bizets mesterværk.En tilfangetaget...

læs mere